bookmark_borderJeg kræver hjælp

I forbindelse med valgkampen til folketinget bringer DR en række artikler der beskriver udsatte borgeres økonomiske problemer. Fælles synes at være, at de alle mener de skal hjælpes.

Ung kontanthjælpsmodtager der har hund og scooterlån og mega elregninger som hun ønsker hjælp til.

Førstidspensionist der “har været nede i et hul” og ikke kan betale sine elregninger.

Mentalt handicappet der ikke længere kan komme på ferie pga. kommunens besparelser

Hvis du er førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager er du det principielt friviligt. Ingen bliver påtvunget at få kontanthjælp eller blive førtidspensionist. Så de 2 damer i artiklerne har principielt valgt deres (økonomiske) situation.

Hvis man vælger kontanthjælp, og samtidig har hund, og tager scooter lån, og har et skyhøjt elforbrug, så er man ikke økonomisk ansvarlig. Det ER muligt at leve for kontanthjælp, omend, man har ikke råd til de ting som mange danskere tager for givet.

En førtidspensionist der angiveligt er storryger og nok også alkoholisk vil altid komme i økonomisk uføre mm. kommunen styrer vedkommendes økonomi. Skal det offentlige hjælpe ekstra?

Skal en handicappet der bor i offentligt botilbud, og som det offentlige generelt nok tager sig af i form af pasning, pleje, mad og regninger, have lov til at komme på ferie som “alle andre danskere”? Kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten vil nok indvende, at de IKKE har nogen ferier til de varme lande.

Det store problem er, at det danske samfund har udviklet sig til et hjælpe samfund, fremfor et samfund hvor folk selv tager ansvar for deres liv.

Der er danskere der lever usle liv, men, hvordan er det kommet dertil i første omgang? Det er let at forfalde, hvis man forsørges at det offentlige i bare en kort periode på et halvt år. Man vænner sig til, at man kan leve det liv man er i.

Jeg havde en nabo der var på kontanthjælp, og slem alkoholiker. Til slut besluttede kommunen at give manden førtidspension. Mit spørgsmål er – Hvordan havde mandens liv udviklet sig hvis han IKKE havde kunnet leve i årevis på kontanthjælp? Isåfald ville han være tvunget til at arbejde for at få råd til smøger og bajere, og det havde måske forhindret ham i at sumpe som han gjorde.

Det danske samfund er indrettet så vi rent faktisk tillader og giver folk mulighed for at falde længere og længere ned i et dybt hul.

Måske skal man skære ned til benet. Istedet for at give folk kontanthjælp kan man oprette herberg hvor folk uden indtjening kan bo og få mad, og måske 20kr i daglige lommepenge. Dermed sikrer man at folk uden arbejde og anden støtte kan overleve, men uden penge til druk, smøger, en hund og scooter, bærbar og fjernsyn og kummefryser, og dit og dat.

Der er noget forkert i, at en dame på kontanthjælp har den ide at hun skal/kan leve et liv som alle andre, i 2 en værelses med hund og stearinlys og en bærbar og Netflix abonnement.

Der er noget forkert i, at mange får tildelt førtidspension fordi de er røget længere og længere væk fra det normale liv, via de har fået nogle penge og har brugt dem som de vil (til smøger og druk).

Der er noget forkert i at en handicappet, og særligt dennes forælder, mener han har ret til ferie.

Der er noget forkert i indretningen af det danske samfund.